Energibesparelse kontra komfort

Energibesparelse kontra komfort

Hvor meget kan vi spare?

Energibesparelse er aktuelt overalt i byggebranchen. Ifølge diplomingeniør Mikko Iivonen, der er FoU-chef for forskning og tekniske standarder ved Rettig ICC, er der store forskelle imellem de forskellige lande, og målene sættes derefter. I de forskellige lande er der desuden betydelige forskelle imellem bygningstyperne. Vi stillede Mikko 4 spørgsmål.

I Norden er vi allerede nået langt – spørgsmålet er, hvor stor en energibesparelse vi kan opnå på varmen i Norden?

Indenfor nybyggeri ser jeg ingen nye store besparelsespotentialer, når vi taler om energibesparelse. Igennem tekniske ressourcer, forbedret isolering og ventilation med varmegenvinding har vi opnået et energiniveau, der praktisk talt er svært at reducere yderligere. Energiforbruget i normale nye parcelhuse ligger i størrelsesordenen 80 til 120 kWh/m2 og i etagebyggeri lidt lavere. Målinger har vist, at såkaldte passivhuse, som generelt anses for at være energieffektive, har et strømforbrug på omkring 60-80 kWh/m2. Samlet set er nye bygningers energiforbrug dog betydeligt større end teoretiske beregninger viser, siger Mikko.

I ældre bygninger er situationen en helt anden. Der findes naturligvis ældre bygninger med et lavt energiforbrug, som er på næsten sammen niveau som nybyggeri, men størstedelen har store muligheder indenfor energibesparelse. – Der er undersøgelser, som viser, at ældre etagebyggerier har et besparelsespotentiale på helt op til 50 %. Ældre bygninger har et energiforbrug på cirka 150 til 180 kWh/m2. Forskellene kan imidlertid være utroligt store alt efter bygningstype og brugervaner, konstaterer Mikko.

– Den helt sikkert vigtigste faktor for energiforbruget i bygninger er beboerne. Folks vaner og adfærd i forhold til brugen af energi varierer meget, og medfører store forskelle i energiforbruget, siger Mikko. – For at opnå betydelige besparelser på omkostningerne til energiforbruget skal det måles mere individuelt. Desuden bør husholdningens apparater og udstyr gennemgås for at forbedre effektiviteten af den elektriske energi.

Hvornår begynder komforten at lide under energibesparelserne?

– En sådan grænse har man efter min mening allerede nået indenfor nybyggeri. På grund af det høje niveau af varmeisolering og mekanisk varmegenvinding (FTX-system) kan man ikke længere gøre brug af bygningernes såkaldte gratis varmekilder, som f.eks. sollys, menneskene og el-apparater. Rumtemperaturen er vanskelig at kontrollere fra sidst på vinteren til efteråret. Bygningerne overopvarmes, og man prøver at køle temperaturen ned ved at åbne vinduerne eller gennem mekanisk køling, hvilket naturligvis ikke hjælper på situationen set ud fra et energibesparende perspektiv.

– Blandt andet EN 442-2-standarden omhandler forholdet imellem forskellige radiatorers konvektions- og strålevarme. Strålevarme anses for at være en væsentlig komfortfaktor. Den mærkbare strålevarme opnås igennem vandbaserede radiatorer, som f.eks. dem Purmo producerer. Konvektionsvarmen, det vil sige den varme luft, fra en radiator har ikke samme komfortfaktor som netop strålevarmen har.

Hvad menes der med udtrykket termisk arkitektur?

– Termisk arkitektur er et helt nyt begreb, der bruges til at beskrive forudsætningerne for rumopvarmning, og hvordan mennesker opfatter de termiske forhold i rummet. Et tilsvarende begreb er bedre kendt indenfor belysning – lysarkitektur. Menneskets sanser reagerer ikke på et helt homogent “farveløst” miljø. Et homogent miljø giver en svag fysisk eller mental stimulans og påvirker både vores komfort og vores sundhed. Det kan sammenlignes med forskellen på et helt hvidt rum uden møbler, vinduer eller interiør og et møbleret rum. Vi har brug for farver, former og dimensioner til at stimulere vores syn og derigennem vores velbefindende. Det samme gør sig gældende for vores fornemmelse af varme. Vi ingeniører og arkitekter stræber altid efter standardisering og homogene forhold. Det er dog ikke altid det bedste for menneskene, som er en kompleks faktor. Derfor skal der udføres omfattende psyko-fysiologisk forskning vedrørende dette emne, siger Mikko.

Til sidst – hvis du skulle bygge en bolig til dig selv i dag, hvilket slags hus og varmesystem ville du så vælge?

– Byggestandarderne i dag er allerede så energieffektive, at jeg ville lade varmeisoleringen følge bygningsreglementets minimumsniveau. Solbeskyttelsen/persiennerne skulle være dynamiske, det vil sige justerbare. Varmesystemet skulle omfatte vandbårne radiatorer under vinduerne for at opnå termisk komfort (termisk arkitektur) og på badeværelset skulle der være gulvvarme og håndklædetørrer til at forhindre fugt. Rigtig varme på det rigtige sted.

Radiatorvärme är en bra lösning för energibesparing.
Radiatorvarme er en god løsning til energibesparelse. Det bedste sted for en radiator er under et vindue, hvor den kan forhindre kold luft i at bevæge sig nedad.

Leave a reply