Få et smukt hjem med farver og former

Få et smukt hjem med farver og former

Et smukt hjem er for Karolina Palmér et hjem med mange farver og former. Karolina er en farvestærk kunstner, der oprindeligt kommer fra Linköping, men hun har i mange år boet i Kungsbacka syd for Göteborg.

– Jeg har det bedst foran mit staffeli i kælderatelieret hjemme i Kungsbacka. Interessen for farve og form har altid været der, og jeg kan godt lide at forfølge egne projekter og at sprede glæde og røre med mine malerier, illustrationer og mønstre. Jeg vil gerne byde på en smukkere hverdag – uanset om det drejer sig om et billede på væggen, et tapet, en pude eller en bakke, siger Karolina om sin gerning som kunstner.

Mange farver og former er et fremtrædende kendetegn i Karolines malerier og illustrationer. Hun henter sin inspiration fra naturen, byer, sangtekster, modetidsskrifter, drømme og hverdagslivet. Karolina begyndte at illustrere serier i 90erne og har udviklet sit kunstnerskab gennem hele sit liv.

– Jeg har gået på diverse kunstkurser og på kunstuddannelsen på Wiks Folkhögskola. I dag finder man min kunst først og fremmest på store lærreder (akrylmalinger) og på farvestærke brugsgenstande som puder, bakker og dækkeservietter for både Dixie og Ikea.

Karolina skaber akrylmalerier, mønsterdesign og illustrationer ti ett smukt hjem
Karolina skaber akrylmalerier, mønsterdesign og illustrationer.

 

Passende radiator til et smukt hjem

Karolines seneste opgave er at farvesætte en Purmo-radiator til et opholdsrum – en helt ny oplevelse.

– For mig er en radiator et gammelt, hæderligt element, der er hvidt med “bølger” i. Jeg vidste ikke, at der fandtes så mange forskellige slags elementer på markedet, og det var virkelig sjovt at opdage.

Cleverheating samarbejder med Karolina Palmér om at inspirere folk, der sætter i stand eller bygger nyt, til at tænke på radiatoren som en indretningsdetalje i hjemmet. Karolinas farvestærke formgivning er grundlag for opholdsrumsradiatoren, der vises under eventen #purmoart på Mall of Scandinavia i Stockholm den 16. – 18. september 2016.

Karolinas sort og hvid
Karolinas formsprog er et naivistisk udtryk præget af stærke farver og mennesker.

Leave a reply