Kolde gulv i passivhus har bedre overfladetemperatur

Kolde gulv i passivhus har bedre overfladetemperatur

Det er ikke usædvanligt at energibesparende huse har problemer med træk fra vinduer og ved gulvet, men rigtig benyttet energi giver både lavt energiforbrug og en god komfort. Nye fund viser at installation af små elradiatorer kan give god komfort i passivhuse – uden en øgning af energiforbruget.

LVI præsenterede via sin FoU-chef Rickard Adlercreutz en del intressante måleresultater på Nordisk Passivhuskonferencen som holdes på Chalmers Konferencenter i Göteborg. – Luftvarme fra varmepatronerne i konventionelle passivhuse rækker ikke til at modvirke træk fra den nedadgående luftstrøm, som opbygges trods trelagsglas i vinduerne. Konvektion fra væghængte oliefyldte elradiatorer giver med deres opadgående varmestrøm et ekstra point når det gælder fordelingen af varme i et rum, hævder civilingeniør Rickard Adlercreutz.

– Vi har målt indvirkningen af oliefyldte elradiatorer med lav effekt på 200-300 W, der fungerer som en god supplerende varmekilde. Vi forbruger ikke mere energi end tidligere benyttede varmesystemer, fortsætter Rickard, vi fordeler blot varmen betydeligt bedre vha. de oliefyldte radiatorer.

Gunnar W Bergman, forfatteren til den oprindelige artikel, anser for sit vedkommende det som en vildfarelse at opgive at passivhuse mangler varmesystemer. I realiteten er de huse som er luftopvarmede vha. varmepatroner, og derfor fungerer de ikke altid efter intentionen rent byggefysisk.

Når elradiatorerne blev tændt, blev gulvtemperaturen i passivhusene bedre der hvor der blev foretaget målinger. Ved målingerne anvendtes en såkaldt sortkropstermometer, som på sin vis er et mål for hvordan mennesker oplever varmekomforten. Beboerne satte pris på at de vha. elradiatoralernativet kunne indstille forskellige temperaturer: lave i soveværelset og højere i stuen. Luftvarmealternativet er ikke til at styre.

Jævnere varme

Den operative temperatur, dvs. gennemsnittet af de varmestrålende overflader og luftvarmen i fællesrum, forbedredes mærkbart i den lejlighed i et passivhus i Vestsverige hvor man målte. Det der blev opfattet som særligt positivt var at man vha. radiatorernes termostater kunne holde en betydeligt mere jævn temperatur end tidligere. Beboerne kunne nu selv bestemme de temperaturniveau de ønskede i hvert rum. – Den individuelle styring og regulering af temperaturen i hvert rum var positivt, understreger Rickard Adlercreutz.

– Her fik beboerne en chance for at opnå en temmelig jævn temperatur både horisontalt og vertikalt, fortsætter Adlercreutz, som desuden har sammenlignet radiatorerne med en større punktvarmekilde i form af en åben kamin i et rum.

Ildstedet giver en ujævnt fordelt varme som hurtigt aftager med afstand. Mindre varmekilder i form af radiatorer viser sig derimod at give en jævnere fordelt temperatur både gennem stråling og konvektion. Luftvarmen i det tidligere nævnte FTX-systemet (varmeudvinding i ventilationsluft) har en tendens til at slå ned. Radiatorvarmen via konvektion giver derimod en opadgående varmestrøm, som formidler varme betydeligt hurtigere ud til alle rumarealerne

Ubehagelig træk fra trelagsvinduer

Rickard Adlercreutz formulerer dette forhold sådan at man med de tidligere varmesystemer fik en negativ indvirkning på blandt andet gulvets overfladetemperatur og luftens temperatur 10 cm over gulvet. Dette sker grundet træk fra trelagsvinduerne. Den lave overfladetemperatur på 19,7 grader som måltes på gulvet inden nogen ændringer blev foretaget, blev subjektivt oplevet som meget ubehageligt. Når man siden vha. radiatorerne kom op på 20,9 graders overfladetemperatur på gulvet i kombination med at lufttemperaturen ovenfor gulvet også var steget med ca. en grad, oplevedes temperaturstigningen som at der var kommet en bedre rumkomfort. Denne lille forskel på en grad påvirkes naturligvis af hvilket materialer gulvet består af. Et laminatgulv som er lagt på beton opleves som særdeles ubehageligt grundet materialets store ledningsevne i sammenligning med et parketgulv. Det interessante er, at man vha. en laveffekts komplementvarme får en betydelig forbedring af den operative temperatur, dvs. den fysiologiske ”oplevelsestemperatur”, uden at energiforbruget i lejligheden øges.

Rickard Adlercreutz undertreger at en alt for lavt sat gulvvare nede imod 18 grader indebærer tab af komfort. Gulvtemperaturer bør ligge på omkring 20-22 grader for at man ikke oplever sit indeklima som mangelfuldt. Det gælder altså om at få rette varme på rette sted.

Uddrag fra en artikel skrevet af Gunnar W Bergman i ERA 7/2014.

Leave a reply